Warning: Undefined variable $this_video_mp4 in /customers/f/b/4/urtehave.dk/httpd.www/nyurtehave/wp-content/plugins/SoulSections/block.php on line 253 Warning: Undefined variable $this_video_mp4 in /customers/f/b/4/urtehave.dk/httpd.www/nyurtehave/wp-content/plugins/SoulSections/block.php on line 253 Nul gift
– Hoved menu
– Kategori oversigt

Nul gift

Ingen kemisk krigsførelse i haven. Nul gift. Men hvad må jeg så? Når lusene hænger i klaser, blomsterne er fulde af meldug, græsplænen er mere mælkebøtter end græs og ukrudtet vælter op mellem terrassefliserne – hvad gør jeg så? Det er så nemt med lidt “pulver”!

Hvis vi vil bevare rent drikkevand i Danmark, må nogen gå forrest og undlade at bruge alt det “pulver”. Det er da heldigvis klart for de fleste haveejere, at de ikke sprøjter med gift på det, de senere skal have i munden. Men dette her er en stærk opfordring til heller ikke at bruge gift på prydplanter, mod ukrudt i græsplæner og på terrasser og fortove af hensyn til miljøet, grundvandet og af hensyn til os selv, vore børn og børnebørn. Slut, prut , finale: Nul gift. Men hvad må jeg så?

Jeg har selv sprøjtet med gift engang, men de mange giftskandaler i 70’erne fik mig til at stoppe. Og i dag må jeg sige, at skadedyr i haven er intet problem. Der er selvfølgelig skadedyr, men der synes opstået en naturlig balance mellem nyttedyr og skadedyr, så skaderne på planterne er yderst minimale. Det var meget værre den gang jeg sprøjtede. Problemet er, at man med giften slår både skadedyrene og nyttedyrene ihjel, og når skadedyrene så viser sig igen (og det gør de forbavsende hurtigt), så er der ingen nyttedyr til at spise dem.

Der skal selvfølgelig gøres nogen foranstaltninger, for at fastholde denne balance i haven, og der skal også sættes nogen ‘forhindringer’ op for skadedyrene, ja somme tider skal der ovenikøbet sprøjtes (f.eks. med sæbevand el. parafinolie). Nogle biologiske bekæmpelsesmidler skal også sprøjtes ud (f.eks. dipel). Læs om disse foranstaltninger længere fremme i artiklen.

Lidt arbejde skal der også til, for det tager selvfølgelig lidt tid at fjerne mælkebøtter i græsplæne med mælkebøttejern, skrabe eller brænde ukrudt væk mellem fliser osv. Men det hjælper også som økolog at ændre lidt ved sin pertentlige indstilling. Se stort på tusindfryd i plænen eller i stedet endda beundre deres skønhed. Det er jo mærkeligt at vi kan stå og beundre valmuer, mælkebøtter, vild kørvel mm. ude i naturen, men så snart det dukker op i vores egen have, så forbander vi det langt væk.

Mit råd er: Gå i gang med klør fem. Udryd det værste ukrudt, og tænk over hvor dejligt et ustresset arbejde det egentlig er. Når man ligger der på knæerne og luger, så tænker man så godt, man får nærkontakt med sine pryd- og nytteplanter, deres farver, skønhed og duft, og den friske luft skal man da heller ikke kimse af! Nyd, at du fik det gjort. Og nyd også de pæne ukrudsplanter, du lod stå. Bliv ikke irriteret på de smukke tusindfryd, selv om de breder sig lovlig meget i plænen.

Økologisk bekæmpelse af skadedyr og ukrudt i haven

Skadedyr:
Lus:
Lus er så godt som ingen problem i vores have, måske fordi det vrimler med svirrefluer, mariehøns og musvitter. Vores mange krydderurter tiltrækker svirrefluer, ikke mindst blomstrende persille, koriander og dild, men også en masse andre åbne og flade blomster, hvor det er let at komme til blomstens pollen. Mange mejse-redekasser, og vel også vinterfodring betyder, at vi altid har mange musvitter og mejser i haven.
Kommer der for mange lus på en enkelt plante i haven kan man blot spule dem væk med vandslangen. Men det er slet ikke hvert år, jeg får brug for det. Heller ikke på chili- og peberfrugtplanterne i drivhuset. De har jo ellers ord for altid at blive luset. Men da det jo kan ske, har jeg dem til at stå i store potter, og skulle der komme lus på dem, tager jeg potterne uden for drivhuset og spuler lusene af bladene (se billedet nedenfor). Når bladene er tørre, sprøjter jeg dem med insektsæbe, og det plejer at holde dem lusefri resten af året.Lus skylles af peberKålsommerfugle-larver:  Læs på Kål-siden (find den under Køkkenurter A-Z).
Kålfluelarver:  Læs på Kål-siden (find den under Køkkenurter A-Z).
Gulerodsfluen: Læs på Gulerods-siden (find den under Køkkenurter A-Z).
Larver i æbler og pærer: Læs på æblesiden (find den under Frugt og bær A-z).

Jeg vil senere uddybe det om ukrudtsbekæmpelse. Indtil videre må du nøjes med det, der står ovenfor.

 

Leave a reply