– Hoved menu
– Kategori oversigt

Blog 3: ? – Svar – Kommentarer vedrørende Spisehaven generelt.

Spørgsmål 3: Vil gerne bede om lov til at bruge dit 6 årige sædskifte, hvis jeg må. Jeg er helt ny med køkkenhave på friland. Der er 1 ting, jeg ikke kan finde svar på: Vil du måske hjælpe mig? Gode/dårlige plantenaboer nævnes af nogen. Ex. bønne, god nabo radis og spinat, dårlig nabo ært. Men betyder naboen i bedet eller i skiftet? Altså i samme år kan man godt have kun en familie, men forskellige sorter (ex ærter og bønner) i det samme bed, men aldrig bønne i skifte 1 og så ært i skifte 2? På forhånd mange tak. Med venlig hilsen Annette (apr. 2022)

Jeg går ud fra, at du henviser til min sædskifteartikel på min hjemmeside under Skriverier om Køkkenhaven (Sædskifte og æstetik):
Jeg har også skrevet om sædskifte i PØ-bladet (Praktisk økologi). Selvfølgelig må du bruge mit sædskifte uanset hvor du har set det.
Vedr. dit spørgsmål og sædskifte og naboplanter: Det vigtigste er at holde sædskiftet. Især for korsblomstrende (kål, radis, rukola) ,som kan få kålbrok, så der skal gå 5-6 år inden der kommer korsblomstrede i samme bed igen. Og sædskiftet er også meget vigtigt for kartofler (kan få kartoffelål). Så lad der også gå 5-6 år inden der kommer kartofler i samme jord igen. Knap så vigtigt, men hold dog også gerne bælgplanter (bønner, ærter) i sædskiftet og hav dem på det sted, hvor der næste år skal være korsblomstrende (kål). Hold også løg og porre i samme bed Jeg plejer at have gulerødder imellem løgene (modvirker gulerodsfluen uden dog helt at holde den væk). Endelig et område med rodfrugter (skærmplanter): pastinak, selleri, persillerod og persille. I det sidste bed rødbeder og bladbeder. Øvrige ting som salat, spinat, knoldfennikel her er sædskiftet ligegyldigt. Det kan bare sættes der, hvor der er plads, og der sker ikke noget ved, at der kommer salat i samme jord  oftere end hver 5.-6. år.
Det med naboplanter (Gode/dårlige plantenaboer) går jeg ikke op i. Jeg mener ikke det har den store betydning. Det er en religion for nogen, men om der er saglige begrundelser derfor, ved jeg ikke. Jeg har i hvert fald ikke fundet videnskabelige undersøgelser, der viser, at der er noget om snakken.
Derimod er der videnskabelige undersøgelser, der viser at stor mangfoldighed i et bed er godt, så derfor blander jeg mellemrækker af andet ind i hovedkulturen i sædskiftebedet. Det kan være salat, spinat, 1-2 årige krydderurter, spiselige blomster.
Der er også masser af videnskabelige undersøgelser, der viser at man med sædskiftet minimerer sygdomme i køkkenhaven. Så hold helt styr på sædskiftet, men skab alligevel mangfoldighed i de enkelte bede.
Ved et seksårigt sædskifte deles køkkenhaven op i 6 lige store bede. Og første år dyrker du hovedsageligt i

Bed 1: kål og andre korsblomstrende
Bed 2: Bælgplanter
Bed 3: Løg og porre+gulerødder
Bed 4: Rødbeder og bladbede
Bed 5: Rodfrugter af skærmplanter
Bed 6: Kartofler og squash
Læs min ovenstående artikel ‘Sædskifte og æstetik’ og få her ideer til at skabe mangfoldighed i bedene.

Næste rykker kålene til bed 2, bælgplanter til bed 3, løg-porre-gulerod til bed 4, osv…… Og kartofler og squash rykker til bed 1. AB.


Spørgsmål 2:
 I vores køkkenhave er der et af bedene, der efterhånden er meget skygget af naboens kæmpetræ – hvad kan vi dyrke af urter i det bed? Lene (apr. 2015)

Forhåbentligt er det et løvtræ, som jo ikke giver så meget skygge i vinter- og forårsmånederne. I så fald er det nærliggende her at dyrke forårsgrønsagerne, der jo vokser til i løbet af vinteren og det tidlige forår: vinterportulak, vårsalat og asparges. Ellers er der mange planter, der klarer sig tilfredsstillende i halvskygge: Grønkål, og også andre kål som glaskål og rosenkål. Bladselleriog rabarber klarer sig fint i halvskygge og til dels også rødbede, bladbede og porre, selv om de nok klarer sig endnu bedre i sol. Midt sommer vil salat gerne have halvskygge, de kan nemlig ikke lide varmen fra en bagende sol. Rukola klare sig fint i halvskygge og ligeså efterårssalaterne endevie og radicchio. Af krydderurter klarer citronmelisse, kvan, persille, mynte, løvstikke, løgkarse og sødskærm sig fint i halvskygge og tildels også dild, havekørvel og fransk esdragon.
Det næste problem med, at man kun kan dyrke nogle bestemte grønsager i ét af bedene, bliver at sædskiftet vanskeliggøres. For også i dét bed bør der være sædskifte. Man skal altid skifte med kulturene, så der kommer en ny kultur i bedet året efter. Læs om sædskiftet HER.
Jeg har selv været udsat for at naboens grantræer voksede op og skyggede for vores køkkenhavebede, men heldigvis er vi på god talefod med naboerne til begge sider, så grantræerne er forlængst væk. Og hos den anden nabo stod et stort træ og skyggede for eftermiddagssolen på vores terrasse. Det var bare at sige det, så blev den først skåret ind og senere fældet. Så en måde at løse problemerne på er som naboer at snakke sammen og være enige om at vi vil ikke genere hinanden. Det er den bedste udvej. AB

Spørgsmål 1:

Jeg skal anlægge nogle højbede på en græsplæne. Hvordan vil du råde mig til at gribe det an? Hvad med græsset kan jeg bare komme jord ovenpå? Hvilken bredde og højde vil du anbefale til højbedene ? Anne K. (febr. 2015)

Svar: I princippet kan du blot stille højbedene ovenpå græsset. Og fylde højbedene med jord ovenpå græsset. Men det kræver at du er sikker på, at der ikke er traktose i græsplænejorden. Så jeg vil anbefale at skrælle græstørvene af og ved gravning på stedet sikre dig, at der ikke er traktose. Desuden skal højbedene helst være vandrette, for så synker regnvandet mere jævnt ned, mens meget af regnvandet ved kraftig regn blot skylder væk, hvis højbedene skråner meget. Altså det er bedst at jævne jorden ud, så den er nogenlunde vandret, inden du stiller højbedene op. Vedrørende bredde og højde anbefales: Mindst 1,10 m i bredden (ellers ikke plads til 2 rk. kartofler). og højst 1,30-1,40 m i bredden (hvis man skal kunne nå ind i bedet uden at træde på jorden). Lave højbede (5-25 cm) kræver mindre vanding. Høje højbede (skåner måske ryggen bedre). Personligt foretrækker jeg lave bede, fordi de sparer på vandingen, og man skal jo alligevel ned på knæ, når der skal såes/luges/udtyndes. Endelig synes jeg også, at lave bede passer bedre ind i haven. Kanten kan f.eks. være et terrassebræt af sibirisk lærk eller to brædder ovenpå hinanden. Det giver en højde på 12 cm (et bræt) eller 24 cm (2 brædder). Gangene mellem højbedene må gerne være så brede, at man kan komme igennem med en trillebør. Sørg for at fylde en god muldjord i højbedene og forbedre den efterhånden med kompost. AB.

Leave a reply